For eller imod en kriminalisering af sexarbejde – det har været diskussionen gennem flere år nu.
Men der er ingen grund til, at vi skal blive ved at diskutere kriminalisering. Det er et lille mindretal, der arbejder for det. Det er bare et mindretal, der især hører hjemme i politiske cirkler, og de har været gode til at sætte dagsordnen. Men trods de mange kampagner har de ikke rykket ved den overvældende modstand i befolkningen.
Heller ikke på Christiansborg har de haft fremgang af betydning. Jeg ved godt, at både Socialdemokraterne og SF nu ønsker en kriminalisering. Men Dansk Folkeparti er gået fra måske til nej, Venstre og Konservative har hele tiden været imod, og både hos Enhedslisten og de radikale er meningerne stærkt delte. Ingen af de to partier går i dag ind for en kriminalisering.
I stedet er det tid til at rydde op. Debatten om kriminalisering har haft den fordel, at den har vist både manglerne i lovgivningen og problemerne i myndighedernes arbejde.
Sexarbejdere skal have samme rettigheder som andre. Det giver for eksempel ingen mening, at sexarbejdere ikke må melde sig ind i en a-kasse. Heller ikke selv om man ser sexarbejde som et socialt problem. A-kasserne hjælper blandt andet deres medlemmer med uddannelse og rådgivning, hvis de ønsker at skifte job.
Sexarbejdere skal også have lov at samarbejde med hinanden og andre. Det forhindrer rufferiloven i dag. Det er en forældet lov fra en tid, hvor sex uden for ægteskabet blev betragtet som synd, og hvor man regnede kvinder som svage og umyndige.
Helt absurd bliver det, når en lov mod de onde bagmænd ender med at ramme for eksempel telefondamer, der bare tjener en timeløn. Både SF og Dansk Folkeparti har sagt, at de i det mindste gerne vil være med til at ændre den del af rufferiloven. Det er vi glade for i SIO.
Vi skal også have ryddet op i det skandaløst dårlige arbejde, myndighederne har lavet i forbindelse med sexarbejde. I de seneste uger er det for eksempel dokumenteret, at man har overvurderet antallet af sexarbejdere med op til 1000, alene fordi værestedet Reden har givet forkerte oplysninger til Socialministeriet.
Vi skal også have mere viden på bordet. Det har flere myndigheder modarbejdet gennem redegørelser, der var stærkt farvede af politikernes ønske om at bekæmpe sexarbejde. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at SIO netop i går har indbragt Københavns Kommunes redegørelse om prostitution fra 2007 til udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed.
Vi håber, at udvalgene vil behandle klagen, så det vil stå klart for alle, at kampagnerne for en kriminalisering kun har hvilket på fordomme.
Det er lovligt at sælge sex i Danmark. Sexarbejdere skal registreres som erhvervsdrivende og betale skat og moms. Det er fint, at vi har samme pligter som alle andre. Jeg hører ikke nogen, der siger, at det skal være ulovligt at sælge sex. Tværtimod hører vi hele tiden om alt det gode, man vil gøre for at hjælpe sexarbejdere. Nu får man mulighed for at sætte handling bag ordene.
Vi kræver ikke andet end de rettigheder, alle andre også har. Det er indlysende retfærdigt, at vi får de rettigheder, når vi allerede har pligterne. Dét er sexarbejdernes dagsorden – ikke en meningsløs kriminalisering.
