Susanne

Jeg er fra 1964. Vokset op i en lille landsby i Jylland.

I min ungdom har jeg rejst med rygsæk, jeg har været på højskoler og jeg har arbejdet som servitrice, med rengøring og andet ufaglært arbejde indtil jeg blev træt af det, tog HF og sygeplejeuddannelsen. Jeg har arbejdet i psykiatrien i 13 år.

Jeg har været sammen med min mand i 22 år og været gift med ham i 17 år. Sammen har vi 2 piger på 18 og 15 år og en dreng på 11 år.

Vi bor på landet på Fyn i en gammel og stor ruin (nedlagt landbrug) som vi  lapper på i en uendelighed, når der er tid

Vi har hunde, mus i skraldespanden og rådyr i haven

“hvad siger din mand til at du sælger sex?”

Der er stadig mange som spørger “hvad siger din mand til at du sælger sex?”

Min første og umiddelbare tanke er ofte “Hvad rager det dig?”  og “Hvad kommer det sagen ved?”

Men der er 2 grunde til, at afvisningen bliver ved tanken og jeg svarer pænt. Dels må jeg erkende, at det simpelthen er et spørgsmål, som trænger sig på som en af de første. Det er et naturligt spørgsmål i et samfund, hvor normen er at sex hører til i det monogame parforhold – hvis man har sådan et. Og det har jeg.

Dels mistænkeliggør jeg automatisk mig selv, hvis jeg nægter at svare på det. Der må jo være en grund og det er jo nok fordi det ikke er godt.

Men jo, det fungerer for os og i feb. 2007 skrev jeg et blogindlæg hvor jeg forsøgte at forklare.

Hvad nu hvis det var din egen datter?

Den er vist også hørt før og for 4 år siden skrev jeg et indlæg om det. Dengang vidste mine børn ikke noget om mit arbejde

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: